Baggrunden for Spillemandsmessen

Den romersk-katolske messe består af en række faste led: Kyrie, Gloria, Laudamus, Credo, Sanctus, Benedictus og Agnus Dei, og det meste af dens struktur kan også genfindes i en almindelig folkekirkelig højmesse. Gennem årene har mange forskellige komponister sat musik til disse messeled, og derfor kan de lyde meget forskelligt.

Når kristne missionærer etablerede kirker i den tredje verden, blev gudstjenesterne gerne en kopi af moderkirkens gudstjenester, med europæisk musik, for landenes oprindelige musik var jo en del af den hedenske verden, som de fleste missionærer mente, de måtte tage afstand fra.

Men i 1963 var der en belgisk præst, Uudo Haazen i Congo, som lavede et drengekor Les Troubadours du Roi Baudouin, og han fik iklædt de gamle latinske ord afrikanske toner med trommer, instrumenter og et musikalsk sprog, som congoleserne forstod. Han sagde til sine drenge: ”Jeg ærer jeres måder og forfædres måde. Hvis I lærer denne kristne messe, så vær rar at synge på jeres folks måde, ikke på min måde, men jeres.” Således blev Missa Luba skabt ud fra en forståelse af, at folkemusik taler helt anderledes til det folk, den er opstået i, end kunstmusik, og at enhver folkemusik kan bruges i gudstjenesten.

Året efter, i 1964, udkom en messe med argentinsk folkemusik, Missa Creola af Ariel Ramirez, og siden er flere fulgt efter. I Sverige er der lavet forsøg med messer i svensk visetone, og præsten og sangskriveren Per Harling har skrevet en spillemandsmesse, hvor han trækker på den rige svenske spillemandstradition.

Organistparret Betty og Peter Arendt har i en årrække arbejdet med verdensmusikken, idet de fra hele verden har hentet salmer hjem for at berige dansk kirkemusik. Det var også dem, der i 2003 opfordrede Holger Lissner til at skrive teksten til en ny dansk spillemandsmesse og Ivan Damgård og Michael Sommer fra gruppen Jydsk på Næsen til at skrive musikken.

I 2004 skulle Danske kirkedage afholdes i Roskilde, og Spillemandsmessen blev første gang spillet og sunget i gården til Palæet, Roskilde bispegård, i forbindelse med åbningen af Danske kirkedage. Siden er den blevet spillet flere gange, bl.a. i Grenaa, og det er i forlængelse af disse gudstjenester, at musikken er indspillet af Jydsk på Næsen og folkene fra Grenaa med Betty Arendt som solist. Dansk spillemandsmesse er tænkt som en fuld gudstjeneste med salmer, bøn, evangelielæsning, prædiken, altergang og velsignelsen. Indspilningen tager dog stort set kun de musikalske led med, beregnet som den er til at blive hørt og til at synge med på.

Holger Lissner